I weekenden var de vante omgivelser skiftet ud med skov og hede

Normalt handler det om at få bolden i kassen på fodboldbanen, eller lave en god aflevering i håndboldhallen eller den perfekte landing i springcenteret. Men i weekenden var de vante omgivelser skiftet ud med skov og hede, da alle eleverne fra Lyngs Idrætsefterskole tog på friluftsweekend på Klosterheden.

Se billeder fra weekenden her

Efter en tur rundt i området på mountainbike og et traditionelt orienteringsløb skulle der bygges bivuakker, så eleverne kunne prøve at overnatte udenfor i noget de selv havde bygget.

Om aftenen skulle de så selv lave mad over bål inden de gik til køjs under den åbne himmel, efter meget hyggen om bålet. Dog var lærerne flinke nok til at have bestilt en overraskelse i form af en pølsevogn, som trillede ind fra mørket. I tilfældet af at bålmad ikke var faldet i alles smag.

Der har altid været en friluftsweekend på skolen, men i år er første år den har været obligatorisk for alle elever. “Vi synes, det er vigtigt, at de nogle gange bliver prøvet på noget, de ikke nødvendigvis er eksperter i, det udvider deres horisont,” fortalte skolens forstander Søren Toft.

Derfor var da der også nogle af eleverne, som følte sig på lidt dybt vand. Men alle gik til det med gåpåmod og godt humør. Hjulpet grundigt på vej af weekendens fantastiske vejr.