Musicalugen

I ugen op til efterårsferien arbejder hele skolen koncentreret med musical. Det er en uge, der summer af energi, nysgerrighed, nevøsitet og ikke mindst spænding.
Alle elever deltager i projektet, og de fleste elever har rigtig mange roller i løbet af ugen. Der skal bygges op, males, findes tøj, øves både omkring musik, skuespil og sang, men også de mange dansescener. Alle elever vælger sig ind på de forskellige områder, og arbejder med et meget varieret program gennem hele ugen.
Det prioriteres meget højt, at alle elever føler sig som en betydningsfuld del af musicallen og bl.a. derfor er alle elever med på scenen.

Vi afholder også musicals på efterskolen
Gruppearbejde med eleverne på Lyngs

Projektugen

I såvel 9. som 10. klasse er der fra undervisningsministeriets side indlagt obligatorisk projektuge. I 9. kl. skal eleverne skrive en opgave med udgangspunkt i en fælles problemstilling. I 10. kl. skal projektet omhandle elevens fremtidige uddannelse, og det bliver dermed en personlig problemformulering. For begge klasser gælder, at der er afsat en hel uge, hvor alt andet udgår. Dvs. at eleverne kan koncentrere sig om deres projekt hele ugen, fra morgen til aften, og ugen afsluttes med en fremlæggelse.

Playitas

I november tager skolen til Playitas med elevholdet. Playitas er en by på den spanske ferieø Fuerteventura, som er en af de kanariske øer. Hele området er et stort sportscenter, med mulighed for at dyrke utallige forskellige idrætter.

Her er det meningen, at vi skal udfordre os selv i flere forskellige idrætsgrene som svømning, spinning, yoga, beachvolley og meget andet.
Vi regner dog også med, at der blive plads til at slappe lidt af i solen.

Eleverne skal bo i lejligheder med fire elever i hver, og de skal selv så for forplejningen hele ugen. Hver elev får udleveret madpenge, og gruppen skal så i fællesskab stå for at købe ind og tilberede maden.
For nogle elever vil det nok være en stor udfordring, men vi tror på, at de ved fælles hjælp kan få en god oplevelse ud af opgaven.

Eleverne holder sig i gang selvom de er ude og rejse
Gymnastik og Spring på Lyngs

Gymnastikugen

I januar har vi en uge, som er afsat til gymnastik. Hele ugen arbejdes der med opvisningen, hvor elever og lærere i fællesskab sammensætter programmet. Dette plejer at være en rigtig god og spændende uge, og eleverne har virkelig mulighed for at lære en masse. Ugen er dog også ret hård, så der er indlagt en formiddag med dansk og en formiddag, hvor eleverne bliver introduceret for skituren.

 

Skituren

Skolen tager hvert år på skiturtil Østrig eller Sverige. Destinationerne har gennem tiden været forskellige, men fælles for alle ture er, at eleverne oplever hinanden i helt nye situationer.
Der er undervisning hver formiddag, hvor lærerne underviser i alpinski, og om eftermiddagen kører vi rundt på løjperne i fællesskab. Om aftenen er der forskellige arrangementer med lysløjpe, fællesang, konkurrencer osv.
Skituren er en fantastisk tur med mange forskellige udfordringer uanset tidligere erfaring. Eleverne deles op i grupper efter niveau, så alle kan udvikle deres skiløb optimalt. Desuden er skituren en god oplevelse for fællesskabet, idet eleverne oplever nye grupperinger og derved ser hinanden fra nye sider.

Skitur med Lyngs Idrætsefterskole