Fysioterapi

Når du går på Lyngs Idrætsefterskole, forudsætter det, at du kan lide at dyrke meget idræt, og være seriøs omkring det. I den forbindelse giver vi mulighed for at få behandling på skolen af en fysioterapeut.

Skulle du få en skade, som kræver genoptræning, giver vi dig mulighed for at besøge fysioterapeuten her på skolen, så du ikke skal bruge tid på hjemrejse osv.

Her sammensætter I et genoptræningsprogram som passer til dig. Skolen har også et genoptræningsrum. Har fysioterapeuten visiteret dig til at bruge genoptræningsrummet, kan du bruge idrætstimerne på genoptræning, og derved komme over en skade hurtigst muligt.

Vi forsøger med denne ordning at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at tage en skade alvorligt, og lave øvelser indtil du er ovenpå igen.

Fysioterapi for eleverne på Lyngs