10. klasse på idrætsefterskole

Et år, der gør dig klar til næste skridt

10. klasse på Lyngs er for dig, der vil styrke dig fagligt, personligt og socialt, inden du begynder på en ungdomsuddannelse. Undervisningen har et højt fagligt niveau, og du bliver mødt med forventninger om at tage ansvar, møde forberedt og deltage aktivt.

Du har dansk, engelsk og matematik samt mulighed for at vælge mellem tysk og fysik/kemi. Det er muligt at fravælge ét af de to fag, men ikke dem begge. Skolen tilbyder 10. klasseprøver, så du kan afslutte året med et stærkt fagligt grundlag.

OSO og brobygning

Som elev i 10. klasse arbejder du med den obligatoriske selvvalgte opgave, OSO. Opgaven tager udgangspunkt i en uddannelse eller et erhverv, som du overvejer, og hjælper dig med at blive klogere på dine muligheder.

Du kommer også i en uges obligatorisk brobygning på en eller to ungdomsuddannelser. Her oplever du hverdagen på uddannelsen og får et mere konkret grundlag for at træffe dit valg.

Vejledning gennem hele året

Uddannelsesvejledningen følger dig gennem skoleåret. Du får individuelle samtaler, deltager i uddannelsesaften sammen med dine forældre og møder tidligere Lyngs-elever, der fortæller om deres ungdomsuddannelser og lærepladser.

Målet er, at du afslutter 10. klasse med en realistisk uddannelsesplan og større sikkerhed omkring det næste skridt.

Idræt, fællesskab og selvstændighed

Samtidig får du alt det, der gør et efterskoleår særligt: masser af idræt, rejser, projekter og et tæt fællesskab. Du bliver udfordret til at tage mere ansvar for dig selv og for de mennesker, du bor og arbejder sammen med.

fodbold-efterskole-5