Med efterskolen på skitur
Hvert år tager vi på skitur til Wagrain Østrig. Det er en fed sportslig oplevelse med dine efterskolekammerater, hvor fællesskabet også får et ekstra nøk.
Skiundervisning på dit niveau
Hvert år rejser vi sammen til Wagrain i Østrig. Det er ikke afgørende, om du aldrig har stået på ski før, eller om du allerede er erfaren. Eleverne bliver inddelt efter niveau, så alle kan udvikle sig og føle sig trygge på pisterne.
Om formiddagen underviser skolens lærere i alpinski. Her arbejder vi med teknik, sikkerhed og kontrol, så du gradvist bliver mere sikker og får endnu mere glæde ved at stå på ski.
Oplevelser på og uden for pisten
Om eftermiddagen kører vi sammen i grupper og bruger det, vi har lært i undervisningen. Der er plads til både udfordringer, gode ture og pauser med kammeraterne.
Om aftenen samles vi om forskellige aktiviteter. Programmet kan blandt andet byde på fællessang, badeland og andre fælles oplevelser. Det giver en god balance mellem fysisk aktivitet og hyggeligt samvær.
Et stærkere fællesskab
På skituren er vi sammen på en anden måde end i den almindelige skolehverdag. Eleverne hjælper hinanden, deler oplevelserne og opdager nye sider af både sig selv og deres kammerater. Derfor er skituren for mange et af de store højdepunkter i efterskoleåret.


