Fællesskabet
Fællesskabet er det, som binder os sammen på tværs af linjerne. Fællesskabet er det, som giver dig trygheden til at kaste dig ud på dybt vand og prøve noget nyt, velvidende at dine kammerater har din ryg.
Fællesskabet er at være ud og spille kampe sammen, at arbejde sammen som et hold. At opleve sejre og nederlag sammen. At heppe på sine skolekammerater, når de kæmper deres kampe.
Fællesskabet er de varme aftener, når sommeren sætter ind, og vi kan tænde op i skolens bålplads, bage snobrød, synge sange eller bare sidde tæt sammen og kigge på gløderne, mens mørket falder på.
»For mig er Lyngs...«
Fællesskabet er den store gymnastikopvisning, hvor alle elever arbejder sammen om at skabe en sej og medrivende opvisning. Det er den stolte følelse af at skabe noget stort sammen og tage ud og vise den frem for et jublende publikum.
Men måske vigtigst af alt er fællesskabet samværet med sine kammerater i aulaen en ganske almindelig hverdagsaften, hvor man bare hænger ud sammen, snakker, griner og hygger.
Det er følelsen af at være en del af noget større, at være sammen med nye venner, som alligevel overraskende hurtigt kommer til at betyde så meget for en, fordi man har været igennem et år på Lyngs sammen.