For eliten og bredden

Vi er en idrætsefterskole med plads til alle, der brænder for at dyrke idræt. Vi er både for eliten og bredden, her er plads til alle, så længe I brænder for idræt. Hele skolens hverdag er præget af idræt, hvor alle elever har mellem 9 og 17,5 times idræt om ugen. Der er til alle linjer ansat dygtige instruktører og trænere, som vil gøre deres bedste for at udvikle den enkelte elev, såvel fysisk som teknisk og taktisk.

Fodbold for piger på efterskole

Linjerne

På Lyngs Idrætsefterskole kan du vælge mellem linjerne fodbold, håndbold og spring/rytme.

På alle tre linjer arbejder vi seriøst med udviklingen af den enkelte elev. Undervisningen foretages fortrinsvis af skolens lærere, som alle er særdeles veluddannede og dygtige, og suppleres med professionelle gæstelærere.

På linjerne tager eleverne en træner-/lederuddannelse med udgangspunkt i henholdsvis DGI’s og JBU’s trænerkurser. Vi har dog udviklet vores helt eget koncept, så eleverne eksempelvis har stor kontakt til børn fra området, skoler og foreninger i forbindelse med aktivitetsdage osv.

Er du både til håndbold og fodbold? På Lyngs behøver du ikke vælge!

Vi har masser af idræt hver uge – bÃ¥de linjefag og valgfag. Vi har tilrettelagt vores skema sÃ¥dan, at du som har valgt fodbold, hÃ¥ndbold eller gymnastik som linjefag stadig kan dyrke en eller flere andre sportsgrene flere gange om ugen. Hvis du fx har valgt gymnastiklinjen er det muligt at træne fodbold og/eller hÃ¥ndbold op til 3 gange om ugen. Hvis du har valgt fodboldlinje kan du fx hÃ¥ndbold op til 3 gange om ugen og spring op til 5 gange om ugen.

Ved siden af dit linjefag kan du også vælge at dyrke lidt af det hele og have nogle af vores andre valgfag som fitness eller dans.

 

 

Fodboldlinje på efterskole

Fysioterapi og skader

Når vi dyrker så meget idræt, som vi gør, kan idrætsskader i større eller mindre omfang ikke undgås. Vi lægger stor vægt på, at du starter dit skoleår på Lyngs Idrætsefterskole i god form, så du mindsker risikoen for skader. Op til skolestart sender vi træningsprogrammer ud til vores kommende elever, så de kan bruge sommeren på at komme i god fysisk form.

Vi har en fysioterapeut tilknyttet skolen, som kommer hver uge. Hvis der sker skader er der altså mulighed for at vælge behandling på skolen frem for at forældre skal hente og bringe til behandling uden for skolen. Vi har også en fitnesstræner tilknyttet, som i samarbejde med fysioterapeuten udvikler genoptræningsprogrammer med udgangspunkt i den enkelte elev.

 

Fællesgymnastik

På Lyngs Idrætsefterskole mener vi, at gymnastikken er vigtig for alle elever, fordi fællesgymnastik er et fantastisk udgangspunkt for at styrke fællesskabet. Derudover er gymnastik medvirkende til at udvikle elevernes fysiske og motoriske evner inden for boldspillene. Derfor har vi ved siden af vores linjer også obligatorisk fællesgymnastik hver uge.

Masser af bolde - Alle med en historie

Turneringer

På Lyngs Idrætsefterskole deltager både håndbold og fodbold i to turneringer. Vi har både i håndbold og fodbold to drengehold og to pigehold, hvilket betyder, at alle der melder sig til håndbold og fodbold kommer ud at spille kampe. Den ene turnering er efterskolernes egen turnering. Desuden deltager fodbold-linjen i en turnering under JBU og håndbold-linjen i en turnering under DHF, og alle hold spiller rigtig mange kampe. Der er derfor noget at spille og kæmpe  for gennem hele skoleåret.
Gymnastikken bruger den første del af året på at arbejde med de forskellige grundteknikker, øve spring og sammensætte et program, mens anden halvdel til gengæld er besat af ca. 20 opvisninger.