Vores skole

Vi er en idrætsefterskole med fire lige højt prioriterede fokusområder: håndbold, fodbold, gymnastik og de boglige fag.

Vi er en veludbygget skole med gode faciliteter, 136 aktive elever og 27 dygtige medarbejdere. Hvad angår de fysiske rammer, så har vi et springcenter med springgrave, løsskumsgrav, 4 stortrampoliner, fasttrack og desuden en Airtrack+, fiberbane, Mega+ springbane og AV-udstyr til videoforsinkelsespejle, bungiseler. Til den rytmiske del har vi en dejlig spejlsal. Desuden har vi også en rigtig dejlig hal med højt til loftet, som specielt håndboldspillerne benytter sig af året rundt, og hvor elevholdet hen på foråret fyrer deres flotte gymnastikshow af. Til fodboldspillerne har vi en kunstgræsbane med lys, som er klar til brug året rundt. Alle skolens klasseværelser er udstyret med cleverboards.

Lyngs Idrætsefterskole er både for dig, der er eliteidrætsudøver, og for dig, der har lyst til at dyrke en masse idræt og samtidig vil udvikle dig bogligt.

Lær skolen om skolen her:

Faciliteter
For forældre
Værdigrundlag
Nyheder 

 

Eleverne fra Lyngs holder pause