Ledige stillinger
Pedel søges til Lyngs Idrætsefterskole
Lyngs Idrætsefterskole søger en pedel på del- eller fuld tid, til en spændende stilling med stor frihed, ansvar og et bredt arbejdsområde i et skønt miljø med en masse unge mennesker.
Arbejdsområderne spænder bredt og indeholder bl.a.:
- Styring og overvågning af energiforbrug
- Drift og vedligeholdelse af skolens faciliteter
- At være en del af byggeudvalget med ansvar for den praktiske del i forbindelse med byggerier og større renoveringsopgaver
- Indkøb og kontakt til eksterne leverandører
- Lettere renoveringsopgaver såvel inde som ude
- Der vil ind i mellem være elever som hjælper med i arbejdet
Vi kan tilbyde:
- Et spændende arbejde med stor frihed og ansvar
- Stor indflydelse på eget arbejde
- En meget varieret arbejdsdag
- At du bliver en del af et team, hvor hverdagen er sjov, varieret og til tider travl
- Mulighed for undervisning og/eller tilsyn for den rette profil
- Gode kolleger
- God løn og pensionsordning
Vi forestiller os at du:
- Har en baggrund som håndværker
- Er alsidig og kan lide at have en dag med mange forskellige opgaver
- Er ansvarsbevidst og selvstændig i dit arbejde
- Er serviceminded og har et positivt livssyn
Lyngs Idrætsefterskole en attraktiv skole med 140 elever og 25 fantastiske kolleger, som alle prioriterer glæden, smilet og det fælles samvær rigtig højt. Vi har fem lige højt prioriterede områder, nemlig håndbold, fodbold, spring, rytmisk gymnastik og de boglige fag.
Skolen er veludbygget med 2 haller, 2 kunstgræsbaner og gode faciliteter til såvel styrketræning som gymnastikken, samt gode og tidssvarende lokaler til de boglige fag.
Lyngs Idrætsefterskole ligger på det naturskønne Thyholm i landsbyen Lyngs, tæt ved fjorden og med gode transportmuligheder til de omkringliggende større byer.
Løn og pension aftaler vi efter kvalifikationer.
Ansøgningen sendes til forstander@l-i-e.dk senest d. 25. sept. kl.12.00.
Samtaler forventes afholdt d. 26. og 27. sept.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til forstander Søren Toft på tlf.: 97 87 80 05 eller 20 76 17 46.