Fællesskabet er vigtigt for vores hverdag!
På Lyngs Idrætsefterskole er fællesskabet meget vigtigt. Det gælder både, når vi dyrker fodbold, håndbold eller gymnastik, og i det hele taget i alt, hvad vi gør sammen.
For os er fællesskabet er en følelse af at høre til og været accepteret og respekteret, som den man er. Fællesskabet er en følelse af glæde over at have noget sammen med andre, som føles godt. Følelsen er der ikke fra starten. Men vi skaber det undervejs – os som er sammen om at dele et år på Lyngs. Du er altså selv med til at skabe fællesskabet, og dermed er du også med til at bestemme, hvordan det føles. Det kræver lidt arbejde, men følelsen af at høre til og glæden ved at være sammen overtrumfer til enhver tid det arbejde, der lægges i det.
Dagligdagen på Lyngs Idrætsefterskole er meget varieret
Undervisningen varierer mellem idræt og de boglige fag, og derfor er dagen dejligt afvekslende. Over skoleåret er der mange forskellige arrangementer, som er med til at give nye oplevelser, og som også er med til at danne nye fællesskaber.
Vi har tradition for, at mange elever vælger at være her i weekenden. Her er programmet anderledes, og ofte er eleverne med til at bestemme, hvad der skal ske.
Vi har fantastiske faciliteter
Det er let at komme til Lyngs
Med en togstation 300 meter fra skolen og tog fra Struer og Thisted ca. en gang i timen, er der rig mulighed for at komme til og fra skolen med offentlig transport.
Når alt kommer til alt, er det vigtigste dog, at vi trives sammen, og at den enkelte er glad for at gå på vores skole. Det drejer sig om at give hinanden livsmod og en tro på, at vi gør en forskel, og i grundtvigsk og dermed kristen forstand at se de lyse sider af tilværelsen frem for de mørke - og vide og respektere, at ethvert menneskes liv har værdi.