Året på Lyngs

NÃ¥r vi nærmer os afslutningen pÃ¥ efterskoleÃ¥ret, dukker det samme spørgsmÃ¥l altid op – hvor blev tiden af? Det føles som om vi lige er startet, og sÃ¥ pludselig er det hele slut igen. Inden vi nÃ¥r sÃ¥ langt, har vi haft et begivenhedsrigt Ã¥r med opstart, temaweekender, musicaluge, to rejser, masser af sport, kampe og stævner og en hel del undervisning med eksaminer, projektuger og fremlæggelser. Og sÃ¥ selvfølgelig alt det indimellem, som er svært at sætte ord pÃ¥: hyggestunder i aulaen, snakke over aftensmaden, pjat pÃ¥ værelserne og alt det andet som udgør fællesskabet pÃ¥ Lyngs. FÃ¥ et overblik over efterskoleÃ¥ret herunder.

Se også kalenderen her

 

Rundkræs med eleverne

Opstarten
I august starter efterskoleåret. Det er første dag på skolen, hvor du måske en anelse nervøs møder op på det, som skal være dit hjem det næste år. Vi lover dig, at du bliver taget godt imod af skolens ansætte og snart bliver kastet ud i en masse introaktiviteter, hvor hele årgangen bliver rystet godt og grundigt sammen. Inden du har set dig om, er året i gang, og I har jeres første timer og træning.

Drengrøvsweekend og Tøseweekend
I starten af året får både drenge og piger sin egen weekend, hvor I virkelig kan hygge igennem. Det har budt på mange forskellige aktiviteter gennem årene, som fx bokseture, klatring, welness-weekend, tur til Nordvest Safari, og hvad vi ellers kan finde på. Du kan sagtens glæde dig til din weekend.

Høstfest
Mens bladene bliver gule og røde fejrer vi høsten med et ægte halbal. Træk i din ternede skjorte, tag dine overalls på og stik et strå i munden, nu skal der være farmertema med trillebør ræs, dækkast og selvfølgelig country musik og god mad.

Efteråret
Det er det længste uafbrudte træk, så det er her, vi falder på plads i dagligdagen. Vi lærer hinanden at kende og får virkelig trænet igennem.

Håndboldlinje på efterskole
Musik på Lyngs Idræstefterskole

Musical
Vi er ikke en musikskole, men det skal ikke forhindre os i at kaste os ud i en musical. Hele skolen samarbejder om at skabe et brag af en forestilling for venner og familie. Du vil måske føle dig på dybt vand her, men det fantastiske ved et efterskoleår er at kaste sig ud i nye ting, man ikke vidste man turde. Nogle elever er ikke på scenen, men arbejder til gengæld med teknik, lys og musik, en intern musical-avis og makeup/kostumer.

Playitas
Den første af vores to store rejser går til sportsresortet Playitas på Fuertoventura, der er en del af De Kanariske Øer. I november er der høj sol og 25-26 grader, så eleverne kommer ned og dyrker en masse idræt, mens de får sig et ordentligt skud sol og varme.

Læs mere

Eleverne holder sig i gang selvom de er ude og rejse
Fodboldlinje på efterskole

Vinter
Mens det bliver køligere i vejret stiger intensiteten på Lyngs Idrætsefterskole. I vinteren spilles der mange kampe, mens vi arbejder os frem mod de forskellige finaler i fodbold og håndbold og det er også her arbejdet for alvor begynder med den store, fælles gymnastikopvisning.

Julehygge
I december holder vi kulden og regnen ude med hygge og samvær. Der pyntes op på skolen og i aulaen spreder et juletræ den rette stemning. Pigerne går lucia og det hele sluttes af med juleafslutning med risengrød og juledans rundt på hele skolen.

Kreaweekend
Vi holder ogsÃ¥ kreaweekend, hvor vi skifter fodboldstøvlen ud med saks og papir og hygger os sammen med kreative opgaver. Er det nyt pynt til skolen eller noget man kan tage med hjem – mÃ¥ske en dekoration til værelset?

Gymnastikuge
De store gymnastikopvisninger nærmer sig og i gymnastikugen pudses formen af. Det er her alt falder på plads, og opvisningen gøres helt færdig, så I er klar til at rejse Jylland rundt og sammen vise, hvad Lyngs kan.

Springgymnastik på Lyngs Idrætsefterskole
Skitur med Lyngs Idrætsefterskole

Skitur
I slutningen af vinteren tager hele skolen på skitur. På løjperne er der plads til både erfarne og nybegyndere, og hver formiddag er der undervisning inddelt efter niveau. Om aftenen slapper vi af efter en lang dag i sneen med hygge og underholdning.

Læs mere

Forår
Endelig lysnerne det, og det bliver lidt varmere i vejret og på Lyngs spidser det til i turneringerne og konkurrencerne for fodbold, håndbold og gymnastik.

Gymnastikturne
Over en eller to weekender drager hele skolen ud og viser årets opvisning frem for hele jylland. Mærk suset, når I går ind på gulvet og en sal fuld af folk klapper af jer. Det store øjeblik er Efterskolernes Gymnastikstævne, hvor Lyngs og mange andre efterskoler indtager Boxen i Herning og lavet årets opvisninger for flere tusinde mennesker.

Gymnastikopvisninger 2016
På Lyngs Idrætsefterskole hjælper eleverne hinanden

Dansk ekskursion
Gennem året har der selvfølgelig været mange boglige timer, men hvert år drager hele skolen afsted på Dansk ekskursion. Den går som regel til Aarhus, hvor eleverne besøger nogle af byens seværdigheder såsom Aros og Den Gamle By. Der er naturligvis også tid til en strøgtur.

Finaler og konkurrencer
I slutningen af foråret ligger DM finalerne i håndbold og fodbold, forhåbentlig har et eller flere hold fra Lyngs kvalificeret sig, og det er nu de store prøvelser står i ens sportgren. Rytme og Spring deltager også i forskellige konkurrencer mod andre skoler.

VM i håndbold på lørdag

Sommer
Det begynder at blive varmt, ægte dansk uforudsigelig sommer. Men det betyder også, at året lakker mod enden. Knusene bliver lidt mere intense, og venskaberne er blevet rigtigt stærke.

 

Friluftsweekend
Endnu en temaweekend, og denne gang tager vi eleverne med ud i naturen. Vi laver
mad over åben ild, sejler i kano og  sover under åben himmel, hvis den danske sommer tillader det. Det er aldrig helt til at vide, hvad friluftsweekenden byder på, men sjovt og hyggeligt bliver det i hvert fald.

Lyngs Idrætsefterskole - Galla

Galla
Pigerne i gallakjoler og drengene i smokings og jakkesæt. Flottere bliver det ikke! Galla er den store traditionsrige dag med lancier, god mad, dans til langt ud på natten OG ikke at forglemme; lærerne og resten af personalegruppen er elevernes tjener for en aften.

Prøver
De er ikke at komme uden om. Netop som vejret er godt skal vi afholde prøver. Der er skriftlige eksamener og mundtlige prøver. Men bare rolig – 123 elever bakker dig op og dine undervisere er klar med gode rÃ¥d og vejledning. De gode læsepladser og gruppeomrÃ¥der rundt om pÃ¥ skolen bliver brugt flittigt under prøveperioden, sÃ¥ eleverne har god mulighed for at læse op og forberede sig.

Afslutning
Selvom man ville ønske året varede for evigt, når det sin ende. Der bliver som regel græde mange tårer og givet rigtigt mange knus, men alle går fra Lyngs fyldt med oplevelser og minder fra et unikt år i deres liv.