Lyngs Idrætsefterskole søger en glad, initiativrig, seriøs og dygtig håndboldtræner pr. 1. August 2018
Vi søger den helt rigtige håndboldtræner til vores håndboldlinje på Lyngs Idrætsefterskole.
Du skal have divisionstræneruddannelsen eller tilsvarende kvalifikationer, og samtidig skal du brænde for håndbolden. Vi er en efterskole for både eliten og bredden, og vi forventer, at du selvstændigt og i samarbejde med de øvrige håndboldtrænere kan håndtere såvel meget dygtige som mindre erfarne spillere i U16 drenge- og pigerækkerne. Vi vægter det hele menneske højt, så det er vigtig, at du har lyst til at være sammen med unge mennesker, og at du i samarbejde med skolens øvrige lærere kan være med til at skabe en god sammenhæng i elevernes ofte travle hverdag.
Stillingen er på ca. 50 %, men kan evt. blive til mere for den rette.
Du skal træne både drenge og piger, og der er ca. 10 timers træning om ugen med tilhørende forberedelse samt kampe med flere hold. Dertil vil der være behov for, at du kan dække tilsyn i et vist omfang. Der skal derfor påregnes både aften- og weekendarbejde.
Skolen er veludbygget med to haller, kunstgræsbane og gode faciliteter til gymnastikken, samt gode og tidsvarende lokaler til de boglige fag.
Lyngs Idrætsefterskole har 136 super søde elever og 25 dygtige og engagerede medarbejdere. Skolen ligger på Thyholm med gode togforbindelser til både Struer og Thisted.
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til skolen på tlf.: 97 87 80 05 eller til forstander Søren Toft på tlf.: 20 76 17 46.
Din ansøgning sendes til: forstander@l-i-e.dk
Ansøgningsfrist den 29. april 2018 – samtalerne forventes afholdt i uge 18 og 19.