Uddannelses-vejledning
I uddannelsesvejledningen vejleder vi vores elever i at udarbejde uddannelsesplaner og træffe beslutning om, hvilken ungdomsuddannelse, de ønsker efter efterskoleopholdet. Det er også noget, vi har fokus på gennem skoleåret, og det indebærer blandt andet, at:
• Alle 10. klasses elever skal på en uges brobygning til 1-2 ungdomsuddannelser for at afhjælpe dem i deres valg.
• I løbet af efteråret har vi en uddannelsesaften, hvor vi har besøg af studievejledere fra diverse ungdomsuddannelser, som kommer og fortæller om studiekrav, -miljø, -tilrettelæggelse m.m. Forældrene inviteres også med til denne aften.
• 10. klasses eleverne skal lave en Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) med afsæt i deres fremtidige uddannelsesønske og/eller erhvervsønske. De skal altså undersøge en uddannelse/ et erhverv, som de evt. godt kunne tænke sig.
• I januar har vi en uddannelsescaféaften, hvor vi får besøg af tidligere Lyngs-elever, som fortæller om deres nuværende ungdomsuddannelse/ læreplads.
• Alle elever vil få min. en samtale med vejlederen, og de, der er uafklarede med deres uddannelsesønsker, vil naturligvis få flere samtaler. Her bliver der bl.a. snakket om, hvilke planer og muligheder, de har efter opholdet på Lyngs Idrætsefterskole, hvilken ungdomsuddannelse, de har lyst til, hvad der kræves på de forskellige ungdomsuddannelser og hvad de evt. kunne tænke sig at bruge uddannelsen til.
Har I spørgsmål eller ønsker råd og vejledning, er I altid velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Lene Busk og  Karina Yde, Uddannelsesvejledere
Uddannelsesvejlederen på Lyngs Idrætsefterskole kan kontaktes på e-mail: